Jeg skriver her med STOR frustration efter et opkald fra min datters klasselærer.

Hun har igennem noget tid modtaget en del SMS'er fra min datter hvori hun har betroet sig til hende.

Hun har skrevet en del om at hun ville ønske at hun havde anoreksi så hun kunne få tyndere lår som sin veninde. Vi har som voksne været OBS på hendes lidt anstrengte forhold til mad ind imellem. Men dette problem har været meget on/off, og derfor har vi i perioder slet ikke haft svært ved at få hende til at spise.

Det som nu er sket er at min datters klasselærer fik SMS om at min datter havde gjort noget meget dumt, og efter lidt skriveri frem og tilbage fortalte min datter at hun havde skåret sig selv i uderarmen med en hårnål hvor plastikenderne var pillet af.

Min datter havde få dage før denne SMS til læreren, vist mig 2 sår som hun fortalte kom fra vores ene kat. Og dette kunne fint passe, da det er en killing  på 1 år og som ofte har haft fat i os alle sammen i leg.

Min datter bor en uge hos min kone og jeg og en uge hos sin mor og hendes mand. Sådan har det været i snart 10 år. Og vi har med mellemrum talt med vores datter om hvorvidt det fungerer for hende med to hjem. Og det siger hun altid at hun har det fint med. Min datter er forresten lige blevet 13 år.

Hun var altså hos os den uge hvor hun skadede sig selv.. Og det blev opdaget ugen efter da læreren ringede mig op. Der var hun så hun sin mor. Vi har det alle rigtigt godt sammen så derfor kørte jeg med det samme hjem til dem så vi kunne få en snak om det. I starten ville min datter overhovedet ikke sige noget... Hun var mest sur over at læreren havde "sladret" men efter lidt begyndte hun at tale med og fortælle at det hele var pga. hendes tykke lår (hvilket hun ikke har) Hendes veninde er bare meget tynd... Hun viste et billed hvor begge piger står ved siden ad hinanden.. Og min datter har så sagt til veninden at hun ville ønske hendes lår var lige så flotte og tynde som hendes.. Til det svarede veninden, at hun syntes hun selv havde tykke lår.. Så det udløste en X2 reaktion i min datters selvopfattelse.. For så måtte HUN jo være MEGET tyk hvis den tynde veninde syntes hendes egne lår var for tykke.

Nu er det så jeg ikke ved om dette er en engangs episode... For min datter har siden vi fik den lange snak om det hele lige fra tykke lår til tynde veninder og selvskade... virket glad og tilfreds. Men der er jo en stor tvivl inde i mig og jeg er bange for at hun ikke kommer til os og siger det hvis hun igen har lyst til at skde sig selv.

Vi har aftalt at vi vil spørge en hel del til hvordan hendes dag er og hvordan hun har det... Og det synes hun selv var en ok ide. Hun har lovet at sige til hvis der opstår lignende tanker igen.

Kan man stole på at hun ikke bare gemmer sig og cutter sig igen.?

Hva pokker skal vi gøre for hende?

Håber denne lange historie er til at finde rundt i .....

Vh.

En ked og frustreret far.

Hej Johnny.

Jeg er ked af at se at der ikke er nogen der har svaret på dit indlæg før nu. Og jeg håber da inderligt at der kommet ro om tingene.

Mit grundlag for at skrive:
. Jeg har en datter der for nogen år tilbage tog på efterskole. Det var ikke så let for hende,  men hun ville gerne gennemføre, så hun turde ikke fortælle hvordan hun havde det. Det udviklede sig til at hun skar i sig selv og gik med selvmordstanker. Hun delte det med et par lærere, men der blev ikke gjort noget ved det. Hun mistede helt tilliden til at nogen ville hende det godt og endte med at stikke af med en fyr. Dog kom hun hjem efter et par måneder. Der fulgte en hård og svær tid, men hun er nu kommet videre.

Jeg forstår godt dine tanker om du kan stole på at hun vil være ærlig. Uhaa det synes jeg også var svært, MEN jeg valgte at vise hende tillid. Og det har også vist sig at være godt. Vi tog en snak om at jeg selvfølgelig, som I, spørger lidt mere ind end i plejer. Jeg fortalte hende at det ikke var let, men at jeg ville vise hende tillid og ikke ville kontrollere hende.

Det lyder som om I er en god stabil familie med godt samarbejde, så jeg er tror at jeres datter har tillid til jer. Men hvis det er svært for hende at komme til jer,  kunne I måske lave en aftale med hende og den lære hun viste tillid (hvis hun ikke har mistet den?) om at hun kunne sende en sms til hende/ham vel vidende at I så ville få besked og kan hjælpe hende med at snakke. I kan også aftale at hun ligger en seddel til jer så I kan tage fat i hende. I den alder er det svært at starte sådan en snak.

Men jeg håber at det var et engangs tilfælde og at I er kommet videre :)

Mvh. en mor der forstår