Jeg har en datter på  15½ år som igår aftes kom hjem og var ked af det. Hun ringede kl. 21for at høre om jeg ville hente hende på stationen og selvfølgelig ville jeg det, det har vi aftale om at hun kan ringe hvorsomhelst fra og så henter jeg hende.

Me i går havde hun været i Kgs. Have med sine venner, hun stiger så ind i bilen og jeg spørger hende om hvad der er galt, hun svarer at hun havde noget "kørende"  med e dreng, men hendes bedste veninde havde taget ham. Det er første gang min datter har været interesseret i drenge på den måde, de havde sms og jeg ved slet ikke om drengen vidste om min dattes føleser eller veninden.

Men det korte og det lange er at hun ikke vil snakke om det og har bedt mig om at blande mig udenom og jeg aner heller ikke hvem den pågældende dreng er. Da jeg var teenager betroede jeg heller ikke mine forældre sådanne ting, men nu er jeg jo moren og bekymrer mig for hvordan hun har det.

Jeg er alene med hende, og lige nu hvor meget skal jeg blande mig, skal jeg lade hende slikke sine sorg alene og vente på hun selv har lyst måske til at fortælle mig om det?

Håber meget på et svar

Mange hilsner

Anne

Kære Anne

Uhh jeg forstår dig! Jeg er selv enlig mor til tre teenagere hvor af de to er piger.

Jeg tror det bedste du kan gøre lige nu, er at vise din datter at du er der. Det ved hun sikkert i forvejen, men fortæl hende at du er lutter øre, hvis hun har brug for det. Men jeg tror også at det er meget vigtigt, ikke at presse hende til at sige mere end hun har lyst til. Alle de her forelskelses følelser og pubertets tanker er nok nye og fremmede for hende endnu og hun har måske brug for at finde sig selv i det. Måske du kan fortælle hende, at du godt husker du heller ikke fortalte dine forældre alt og at du respektere hendes grænser.  Sig feks. at det  er okay hvis hun bare har brug for et kram eller en skulder at græde ud ved - uden at du forventer at hun fortæller en masse.

Kort sagt - bare vær der uden at sig en masse.

Håber det bedste for jer begge

Kirsten