Fakta
Børnerådets undersøgelse blandt 1100 elever i 6. klasse fra 2008 viser:
· 25% af børn i 6. klasse har oplevet at blive mobbet indenfor den sidste måned.
· To elever i hver klasse (9% af de adspurgte børn) fortæller at de udsættes for mobning mindst to gang om måneden.
· Hver fjerde barn der mobber ofte – dvs. et par gange om ugen – bliver selv mobbet flere gange om måneden.
· 27% ved ikke hvad de skal gøre, når de oplever, andre bliver mobbet.
· 29% ved ikke hvad de skal stille op, hvis de selv bliver mobbet.
· Jo, kortere tid man har gået i en klasse, jo mere udsat er man for at blive mobbet.
Andre fakta om mobning
· 7% - hver 14. elev – er udsat for særlig hård mobning. Disse elever bliver mobbet hver eneste uge i hele skoleåret.
· Der er lige så meget mobning i klasser med mange elever som med få elever.
· Der er samme mængde mobning i skoler på landet og i byen.
· Der er mest mobning på 4., 5., 6. og 7. klassetrin.
· Der er mindst mobning på de skoler, hvor lærere og elever gør en aktiv indsats mod mobning.
Generelt om...
Mobning er, når nogen holder andre uden for fællesskabet. Mobningen viser sig f.eks. ved, at den, der bliver mobbet, forfølges med slag, riv, spark eller noget andet voldsomt. Mobning kan også være hånlige tilråb, sladder, øgenavne eller sarkasme. Mobning kan være skjult eller indirekte for andre. Det kan være, at den, der bliver mobbet, bliver ignoreret – aldrig får svar på sine spørgsmål, eller bare aldrig bliver spurgt om noget, at vedkommende aldrig bliver inviteret med, når de andre skal noget, eller at der aldrig kommer nogen, når den, der bliver mobbet, inviterer.
SMS-mobning og mobning via chat-hjemmesider (billeder og tekst) er også blevet et fænomen, der ses mere og mere. Især piger benytter sig af disse metoder. Børnene i undersøgelsen fra Børnerådet i 2008 fortæller, at det er lettere at mobbe pr. distance. Den digitale mobning gør, at mobberen ikke konfronteres direkte med sit offer.
Både piger og drenge bliver mobbet, men der er ofte forskel på, hvordan drenge og piger mobber. Piger mobber især med noget, der kan siges. De hvisker og tisker og sladrer om og bagtaler hinanden.
Drenge mobber især med noget, der kan mærkes. De råber højt og slås. Slåskampe er ikke altid mobning, men der kan være tale om mobning, hvis det altid er den samme, det går ud over.
Der er også forskel på, hvem piger og drenge er bange for. Pigerne er mest bange for de andre i klassen. Drengene er mest bange for de større elever. Piger er meget fortrolige og tætte på deres bedste veninde. Der er rart at dele hemmeligheder med en anden. Men fortroligheden kan også bruges negativt, når veninderne bliver uvenner. Måske sladrer andre så pludselig om det, der blev sagt i fortrolighed. Mange piger orienterer sig især mod én bestemt pige, og det kan være følsomt, hvis det knager i venskabet. Måske er piger derfor mest bange for de nærmeste, nemlig de andre i klassen.
Hvordan påvirker mobning
Mobning går først og fremmest ud over den, der bliver mobbet. Ofret risikerer at lide under mobningen resten af sit liv.
Resten af klassen eller gruppen lider også under mobning. En dårlig klasse påvirker alle, der går i den, fordi det dårlige fællesskab er med til at ødelægge energien for hver enkelt af eleverne. Det gælder både dem, der bliver mobbet, og dem, der ikke bliver det. Hvis der er mobning i en gruppe, skal alle i gruppen bruge tid og kræfter på den.
Symptomer
· Mere sårbar og lavt selvværd
· Mere trist og ked af det
· Ensom og alene
· Fysisk kan personer der mobbes ofte have hovedpine, mavepine, svimmelhed og kan ikke sove.
Hvad kan du gøre som forælder?
Der kan gøres meget for at forebygge eller bekæmpe mobning.
Skole eller institution skal have eller udarbejde en plan mod mobning, som indeholder
aktiviteter, der skal være med til at skabe et godt fællesskab, samt regler for, hvad voksne og børn kan eller skal gøre, hvis der all igevel opstår mobning.
I kan som forældre opfordre lærere, skoleleder eller andre forældre til at udarbejde en sådan plan på skolen.
Det er imidlertid også vigtigt, at eleverne er aktive mod mobning, så klassen har en plan mod mobning.
· Vis interesse for det sociale liv i dit barns klasse
· Tal ikke dårligt om dine barns klassekammerater - eller om deres forældre
· Det er en god ide at opmuntre dit barn til at forsvare den klassekammerat, der ikke kan forsvare sig selv
· Lad invitationer til børnefødselsdage i dit barns klasse have høj-prioritet i familien
· Brug forældrerepræsentanter og skolebestyrelsen i antimobbe-arbejdet
Hvis du oplever dit barn bliver mobbet:
· Sig aldrig: "Du skal bare lade som ingenting". Det er lige præcis det, som dit barn ikke kan
· Lyt og spørg ind til dit barns fortællinger, så han eller hun får 'læsset' det hele af
· Vis forståelse - vær solidarisk
· Lad være med at blive gal eller aggressiv på de andre børn - det hjælper ikke dit eget barn
· Hvis du vurderer, at dit barn står i en situation, som hun eller han ikke kan ændre på - henvend dig til lærere, lærerteamet på skolen eller pædagogerne på fritidshjemmet/klubben
· Henvend dig evt. også til andre forældre i klassen, som du er på god fod med
· Formålet med henvendelserne er at skabe et positivt netværk omkring barnet
· Lykkes det ikke - skal du henvende dig til skoleledelsen
Mobning kan stoppes!
Kilde og inspiration
www.boerneinfo.dk
www.bornsvilkar.dk
Børnerådet 2008
Links