I Danmark tager mere end 700 mennesker hvert år deres eget liv. De fleste er mænd, især ældre mænd med en depression.
Omvendt er der langt flere kvinder end mænd, der forsøger at begå selvmord. Ifølge Center for Selvmordsforsknings "Kommunepakken" modtager hospitaler og skadestuer hvert år ca. 1040 unge mellem 15 og 19 år, der har forsøgt at tage deres eget liv. Langt de fleste overlever, fordi de bliver fundet i tide, men en lille håndfuld dør af det. Hvert år forsøger 15.000 mennesker at gøre en ende på deres liv.
I 2007 blev 954 unge mellem 12 og 20 år indlagt med forgiftninger efter Panodil, Kodimagnyl eller anden svag smertestillende medicin. Det er en fordobling siden 1997, oplyser Lægemiddelstyrelsen ifølge Politiken.
Tegn på at en person er selvmordstruet.
Hvad kan selvmordsforsøg skyldes?
De fleste selvmordsforsøg blandt unge sker blandt piger. Oftest udtrykker det mere et råb om hjælp end et ønske om at dø. Den følelsesmæssige smerte råber så højt, at det ikke er muligt at bedøve den med fester, druk, drenge eller musik og fjernsyn længere. Verden ser sort ud og har mistet sin attraktion.
Derfor bliver sidste udvej at prøve at tage sit eget liv. Livet er blevet håbløst. Samtidig vil de fleste gerne opdages, da håbet om en løsning stadig lever. Det er ikke altid den unge ved, hvorfor det gør ondt længere. Vedkommende har så længe prøvet at undertrykke smerten. Man kan kalde selvmordsforsøg en uhensigtsmæssig mestringsstrategi. Det er kulminationen af flugtstrategien, hver eneste gang der opstår et problem. Den unge har ikke lært at arbejde igennem følelsesmæssige kriser eller udsving.
Hvad kan du gøre?
Det bedste du kan gøre er at lytte til din teenager. Hvis du oplever at din søn eller datter bliver deprimeret eller på anden måde ikke opfører sig som de plejer, så spørg ind til det. Vis du er interesseret. En selvmordstruet person har brug for:
Vedkommende har ikke brug for hurtige råd eller løsninger. En vigtig ting er at finde ud af de faktorer der har udløst håbløsheden. Din teenager skal lære at arbejde igennem de følelsesmæssige kriser på en konstruktiv måde. Det er en balance at spørge ind til uden at overskride grænser. Dit barn har også grænser der skal respekteres.
Kilde og inspiration
dr.dk/stopselvmord og Livslinien
Links:
http://www.dr.dk/stopselvmord/fakta/index.asp