· Ca. 75.000 personer i Danmark har en spiseforstyrrelse
· Yderligere har ca. 80.000 personer risikoadfærd for at udvikle spiseforstyrrelse – især piger i alderen 15-20 år i form af restriktive slankekure, overmotionering og ekstremt fokus på krop/vægt
· 5.000 personer i Danmark med anoreksi – de fleste i alderen 13-20 år
· 10% er mænd med anoreksi
· 40.000 personer i Danmark med tvangsoverspisning - en tredjedel er mænd
· Ca. hver tiende overvægtig lider af tvangsoverspisning
· 30.000 personer i Danmark med bulimi – især unge kvinder ml. 15-24 år
· 10% er mænd med bulimi
· 20-30% har været udsat for incest eller vold
· Anoreksi er den tredjehyppigste dødsårsag blandt unge kvinder i Europa
Kilde psykolog Britta Tønnies
Generelt om …
Som det kan ses findes der 75.000 i Danmark der lider af en spiseforstyrrelse som anoreksi, bulimi eller tvangsoverspisning, som er den mindst omtalte.
Hvert sygdomsforløb er individuelt, men fælles for de spiseforstyrrede er frygten for kontroltab, angst for at spise/overspise, tristhed, følelsesmæssig ustabilitet, koncentrationsbesvær, isolation, ensomhed og relationelle vanskeligheder med familie, partner eller venner.
Baggrunden for selvskadende adfærd er selvfølgelig også meget individuelt. Nogle mener, at den kropsfiksering og kropsidealet i dag, som vi ser det via de forskellige medier, reklamer og idoler, påvirker især unge i dag via medier og reklamer.
Men så enkelt er det langt fra. Årsagen til, at en person er i gang med eller har udviklet en spiseforstyrrelse, kan oftest findes i følelsesmæssige påvirkninger, som personen har været udsat for i sit liv eksempelvis i form af en traumatisk oplevelse, en periode fyldt med stress og smerte, vedvarende følelsesmæssig smerte, overkontrol, undertrykte følelser og måske kombineret med et særligt følsomt og skrøbeligt sind.
Tegn på …./Symptomer/Adfærd
Anoreksi
Hverdagen for en person med anoreksi er præget af overkontrol. Hun/han har en voldsom trang til at kontrollere alting, som sine følelser, sine lyster, sine behov, sine impulser, ja alt, hvad kroppen og sindet kan sende af signaler. Føler sig ofte fed og ulækker, trods normal eller lav vægt og ønsker sig brændende at blive tyndere.
· Følger mange regler og ritualer – især omkring måltider og motion.
· Tæller ofte kalorier og ved præcist, hvor mange kalorier, der er i maden, og hvor langt de skal løbe for at forbrænde dem.
· Vejer sig ofte og bliver ulykkelig, hvis de har taget på.
· Lavt selvværd og skrøbelig for kritik.
· Perfektionistisk og stiller urimelige krav til sig selv.
· Spiser sjældent sammen med andre og har mange forklaringer på det
· Det er enten eller, sort eller hvidt
· Er bange for svigt og for store ansvar (voksenlivet)
· Kan opleve svær angst og der kan være perioder med voldsomt vredesudbrud
· Fryser, hænder og fødder er kolde og er bleg, tør hud, hår bliver tyndt og livløst
Bulimi
Hverdagen for en person med bulimi er præget af skiftevis overkontrol og kontroltab. De oplever en følelse af splittelse mellem forskellige sider i sig selv og ikke at bestemme over sig selv. Bulimi kan være hemmeligholdt i mange år, da det er meget skamfyldt
· Spiseanfald ugentligt eller dagligt, hvor der indtages enorme mængder mad, hurtig og på kort tid.
· Man indtager de store mængder mad i hemmelighed og alene.
· Ved overspisning forsøges at modvirke en vægtøgning ved eksempelvis at kaste op, bruge afføringsmidler, intens fysisk aktivitet eller ved at faste efter.
· Meget optaget af mad, vægt, motion og udseende.
· Lykkes ofte at vedligeholde en relativ normal vægt.
· Kan være fejlernæret og dehydreret.
· Sår i mundvigende, tandskader og hævede spytkirtler
· Nedtrykthed, depressioner og humørsvingninger
· Lavt selvværd og meget selvkritisk.
· Vægt og figur har en overdreven indflydelse på selvopfattelsen
· Bange for ikke at blive accepteret for den han/hun er
Tvangsoverspisning/BED
Hverdagen for en person med tvangsoverspisning er præget af kontroltab ved overspisningsanfald. En oplevelse af følelsesmæssig kontroltab, når man ikke spiser for at blive mæt, men fordi man er træt, ked af det, føler sig tom indeni, eller har brug for at beskytte sig med kilo for at holde noget på afstand.
· Er ofte overvægtig
· Holder overspisningen hemmelig, selv for de allernærmeste
· Spiser til der ikke er mere, til det gør fysisk ondt – eller til hun/han falder i søvn
· Bruger mange penge og tid på indkøb ind til overspisningen
· Føler væmmelse, tristhed, skyld og bliver vred på sig selv efter et overspisningsanfald
· Meget lavt selvværd
· Højt ønske om perfektionisme er kilde til en evig skam og skuffelse over ikke at leve op til sine egne høje krav.
· Føler sig som en fiasko og er sikker på, at andre heller ikke synes han/hun er god nok
· Forsøger at være glad udadtil, men inderst inde føler han/hun sig værdiløs og skamfuld
· Spiser som regel sundt og i små portioner sammen med andre
· Humørsvingninger, deprimeret og kan lide af følgesygdomme for overvægt/fedme
Andre typer for spiseforstyrrelser, som bliver omtalt er:
Ortoreksi – personen er en slags helsejunkie. Besat af mad og dens kvalitet og af sundhed, diæt og helse. Danner sig sit eget billede af, hvad der er sundt og laver sine egne diæter og dagligt, regler og ritualer.
Megareksi – Mega - betyder stor og henviser til ønsket om at få en så stor, muskuløs og tung krop som mulig, samtidig med at bibeholde et slankt udseende. Musklerne skal være store, markerede og uden fedt og det er hovedsagelig mænd og unge fyre der har denne for spiseforstyrrelse. De styrketræner dagligt i timevis og er på en særlig fedtfri og proteinrig diæt. Nogle af disse mænd begynder endvidere, i forbindelse med styrketræning, at tage kunstige fremstillede hormoner som anabole steroider.
Kilde psykolog Britta Tønnies, LMS og PS Landsforening
Behandling/hvad kan du gøre som forælder? For omgivelserne kan det være meget provokerende at være tilskuer til en person med spiseforstyrrelse og der kan let opstå magtesløshed, frustration, vrede, fordømmelse og raseri og man kan få lyst til at råbe ”så tag dig dog sammen”. Men husk det er sjælen som lider og den har brug for omsorg, nærhed, kærlighed og venskab frem for skæld ud, restriktioner og begrænsninger. Det bedste du kan gøre er at være opmærksom på de tidlige signaler om, at den unge ikke har det godt. Problemerne kan ofte løses, før det udvikler sig til en regulær spiseforstyrrelse. En spiseforstyrrelse er et symptom, ikke en årsag. Der er altid en bagvedliggende årsag. Det vigtigste er derfor at lytte og vise, at du ikke er bange for den unges følelser, men godt kan rumme deres smerte. Hjælp den unge til at opdage den bagvedliggende smerte og sætte ord på den. Det giver mulighed for at kunne lære at håndtere smerten på en anden måde. Derfra kan du hjælpe den unge til at tale om sine problemer og smerte, og arbejde med det der igennem. Støt den unge i deres tro på dig selv. Sidst men ikke mindst er det også vigtigt at give den unge et sundt forhold til mad, krop og vægt. Afhængig af hvor meget spiseforstyrrelsen fylder i den unges liv, kan der være brug for professionel hjælp. Der er mulighed for at søge støttegrupper og få hjælp via psykolog og behandling både for den spiseforstyrrede og pårørende. Se evt. nedenstående links. Links…
